Undgå brist i IT-sikkerheden

Internettet bugner med virus, spyware og hackere, der bare venter på en computer at bryde ind i. Her på bloggen vil der fremover blive blogget om gode råd vedrørende IT-sikkerhed og relaterede emner.

Størstedelen af danskere bruger ganske mange timer foran computeren, der efterhånden indeholder alt fra vigtige barndomsbilleder over fortrolige dokumenter til personlige informationer. Desværre er der millioner af forskellige former for virus og andre computersygdomme, der lynhurtigt kan bryde ind i computeren – og sågar endda overtage styringen med den. Alt sammen grundet lav IT-sikkerhed. Heldigvis kan man udstyre computeren med et effektivt immunforsvar, der virker som et skjold for alle de uønskede gæster.

Internettet bugner med masser af gratis antivirusprogrammer, og selvom markedet virker meget uoverskueligt, og man ikke ved, om man skal vælge et gratis program eller købe et, er der hjælp at hente. Hjemmesiden www.download.dk kan være en god ven i nøden til at skabe sig et overblik over de mange muligheder, ligesom der her på bloggen også løbende vil komme gode tips til gratis antivirusprogrammer og IT-sikkerhed.

Men det er ikke kun virus, man skal beskytte sig imod; det er nemlig også en god idé at få installeret en firewall, anti-spyware-programmer og andre foranstaltninger. Her kan førnævnte hjemmeside også være behjælpelig, men det gælder om at være kritisk; mange programmer bliver nemlig udviklet for aldrig at blive opdaterede, så det skaber en falsk sikkerhed. Derfor skal man finde programmer, der jævnligt bliver opdateret, så man kan følge sig tryg.

Hvis uheldet alligevel er ude, er det vigtigt at have en backup af de vigtigste dokumenter og billeder. Dette skal gerne være på en ekstern harddisk, som gemmes godt af vejen, hvis der skulle blive indbrud i huset.

Her på WikiWTF.dk vil der jævnligt blive blogget om IT-sikkerhed, og jeg opfordrer til at debattere på de emner, der bliver taget op.