Deltag i iværksætter-debatten

Det kræver is i maven at hoppe ud i iværksætter-livet med begge ben, og det er med god grund. Vi opfordrer alle til at deltage i debatten om iværksætteri her på wikiwtf.dk.

Hvert år udklækkes der tusindvis af nye iværksættere bare i Danmark, men næsten ligeså mange iværksættere brænder også ud hvert år. Mange korkurser og fallitter kunne imidlertid være undgået, hvis man helt fra starten havde holdt sig til en række retningslinjer.

Det hele starter nemlig som regel med en rigtig god idé, men idéen omfatter sjældent markedsføring, fakturering, lagerstyring, personalepleje eller konkret konceptudvikling. Derfor er det en god idé at nærstudere markedet og området, før man går i gang.

En god idé er at have en helt klokkeklar idé i hovedet. Vil jeg tilbyde et produkt eller en ydelse? Hvem er min målgruppe, og hvem skal min markedsføring rettes imod? Og er der overhovedet et behov for mit produkt eller min ydelse på markedet?

Ofte kommer svarene hen ad vejen, men inden opstarten af virksomheden er det vigtigste at vurdere potentialet af idéen. Her er det en god idé at undersøge, om andre virksomheder tilbyder det samme, og i så fald om der er stor konkurrence på feltet. Derudover er det fornuftigt at introducere idéen for en neutral person; venner og familie kan have svært ved at fortælle sandheden om din idé.

Her på wikiwtf.dk vil der jævnligt blive blogget om forskellige former for iværksætteri, ligesom vi opfordrer alle interesserede til at deltage i debatten og skyde ind med gode råd. Og der er helt sikkert god grund til at kigge ofte forbi, hvis man har en iværksætter i maven; debat og diskussion er ofte den bedste måde at nå frem til det mest anvendelige svar på.